Hvordan får jeg ideer til opslag på Facebook (og LinkedIn)?

Måske sidder du fast lige nu, fordi du mangler ideer til det gode opslag på Facebook eller LinkedIn. Her er 10 ideer til inspiration:

Tendenser

  • Giv din målgruppe et overblik over nogle tendenser i tiden, som kan knyttes til det, du sælger. Fortæl hvordan jeres produkt eller rådgivning er en del af en tendens. Det kan være inspirerende i sig selv at læse om tendenser, fordi giver en større forståelse af nogle sammenhænge i tiden.

Portrætter

  • Lav små miniportrætter af medarbejdere, ledere eller samarbejdspartnere. Husk billede (og spørg om lov inden).

Giv en bid af jeres viden eller produkt gratis

  • Giv et tip, en idé eller noget helt tredje.

Beskriv din kundes behov

  • Så han eller hun kan spejle sig i det – og peg på jeres produkt.

Brug storytelling

  • Skriv en historie, der tager udgangspunkt i et før og et efter, så læserne kan se, hvilken forandring dit produkt har medført. Bring fx en kundecase – hvis du får lov. Det kan inspirere andre at høre om, hvordan dit produkt har løst et problem for kunden.

Vend dit budskab til noget positivt.

  • Vend dit budskab til noget positivt, hvis det ikke er positivt i forvejen.
  • Hvis det ikke kan vendes til noget positivt, kan det være en god idé at bruge en “lukket kanal” som nyhedsbrevet. I nyhedsbrevet kan man som læser i ro og mag få styr på det, der opleves som privat eller tabuiseret.


Brug et billede, der er taget fra en anderledes vinkel

  • En anderledes vinkel som vel at mærke siger noget godt om dit produkt. Noget, der selvfølgelig underbygger det budskab, som I ønsker at få ud.


Giv svaret på nogle af de spørgsmål, som dine kunder typisk spørger om.


Lav en video

  • En video, hvori der fortælles noget centralt om jeres virksomhed.

Stil et spørgsmål

  • Stil et spørgsmål, som kan give dig ideer til forretningsudvikling (fx produkter, ydelser, rådgivning) eller bare en relevant diskussion.

Det gælder om at bygge relationer op, når man skriver til de sociale medier, uanset om det er Facebook, LinkedIn eller lignende sociale medier. Og det gælder selvfølgelig om, at I er afklarede med, hvilke budskaber der er vigtige for jer at få ud.

Har du brug for hjælp til at få styrket jeres forhold til eksisterende og nye kunder på de sociale medier?

Tøv ikke med at kontakte mig. Jeg kan bidrage med både de strategiske muligheder, mange flere ideer til indhold – og helt lavpraktisk hjælpe med at skrive og producere godt indhold.