Min erfaring siger mig, at mange læsere meget hurtigt surfer over til det sted på hjemmesiden, der forklarer, hvem de skal købe af. De vil vide, hvem der står bag virksomheden i siden “Om mig” eller “Om os”.
Det gælder især, hvis læserne leder efter behandlere (coaches, psykoterapeuter, mindfulness-instruktører, familieopstillere). Fælles for behandlerne er, at de kan hjælpe klienterne et andet sted hen, især hvis der er god kemi. En forudsætning for et godt forløb er, at man som klient har tillid fra starten til at gå ind i relation til behandleren.
Det kræver også, at behandleren kan vise på alle mulige måder, at han eller hun er den tillid værdig.
Derfor er det en god idé for behandlere at bruge ekstra tid på “Om mig” teksten på hjemmesiden.
Jeg har udarbejdet denne lille skabelon til formålet. Du er velkommen til at tage udgangspunkt i den, hvis du vil skrive (eller omskrive) din tekst:
Skabelonen til “Om-mig”-teksten:
- Hvad er din niche? (Hvad hjælper du din målgruppe med? Gerne et par eksempler på problemer)
- Hvad er din faglighed? (Erfaring, uddannelse)
- Hvordan hænger din faglighed og din niche sammen med dig som person? Og hvad betyder det for den hjælp, du kan tilbyde?
- Hvilken forskel ønsker du at gøre?
- Kontaktoplysninger
Skulle du have brug for hjælp til at skrive din virksomheds “Om mig”-side, er du velkommen til at skrive til mig. Så ringer jeg dig op til en kort uforpligtende afklaringssamtale (10 minutter). Det giver dig mulighed for at vurdere om, du ønsker min hjælp til teksten.
Du vil opdage at selv små tekstændringer kan betyde, at du lettere udtrykker det, du egentlig ønsker at sige.
NB! Jeg hjælper løbende coaches, psykoterapeuter og mindfulness-instruktører med deres kommunikation og markedsføring på workshops og individuelt.