Om ec kommunikation

Jeg stiftede virksomheden ec kommunikation i 2019, da jeg ønsker at hjælpe flere små og mellemstore virksomheder med deres digitale kommunikation, markedsføring og forretningsudvikling.

Jeg har en coachende tilgang, der betyder, at jeg får afdækket jeres behov. Løsninger gror dermed naturligt frem, og det betyder større synlighed på nettet, tættere relationer med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. I sidste ende styrker det typisk salget.

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe videns- og kursusvirksomheder, men jeg hjælper også gerne andre.

Fleksible løsninger

Jeg tilbyder fleksible løsninger, så I ikke behøver at ansætte en fuldtids kommunikationskonsulent, men kan “nøjes med” at betale for netop det, der gør en forskel for jer. Det er også muligt at have mig tilknyttet fast en dag eller to om ugen alt efter jeres behov.

Jeg laver altid et tilbud på forhånd.

Uddannelse og efteruddannelse

Jeg har en del efteruddannelse bag mig, blandt andet fra Bigum&Co, Christina Klitsgaard og Google – Det Digitale Læringshus.

  • Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og massekommunikation og har 18 års erfaring fra blandt andet Københavns Kommune, SKI og
    Domstolsstyrelsen.

Ved siden af freelance-tilværelsen er jeg fast tilknyttet kursusvirksomheden NLP Huset, hvor jeg styrker deres kommunikation og marketing. Derfra er jeg uddannet NLP Master Coach.

Læs et udpluk af, hvad kunderne siger.